RUNE_RK.jpg

Label boss, producer og dj Rune RK og resten af Nightology Records fejrer 5 års fødselsdag
sammen med venner og lablets mange trofaste fans. I samme vending smides der også lige et
release party for den superaktuelle Rune RK single ’Har det hele’ feat. Karen & Jooks.

Det hele foregår på Park lørdag 10. april fra 23.00 med et imponerende line-up, der blandt andet tæller tre
af landets ubestridte største djs, nemlig vennerne Rune RK, Morten Breum og Kjeld Tolstrup.

Nightology Records er tidligere blevet krediteret for i bedste pionerstil at formidle klub- og housemusik
til de nye generationer. Blandt andet ved at signe, støtte og agere platform for en sand
underskov af nye opkommende dj- og producernavne.

Og senest manifesteret i lørdags, hvor Nightology Records modtog prisen
som Årets Label ved Club Awards 2010.

Seneste singleudspil ’Har det hele’ fra Rune RKs hitvante producerhænder har gæsteoptræden
af ingen ringere end Karen & Jooks. Singlen har blikket rettet stift mod hitlisterne og ligner bestemt et
godt bud på et af årets helt store hits. Ude på klubberne er nummeret allerede ved at være en solid størrelse.

De første gæster får en gratis ’Har det hele’ single med i entréen. Som en slags tak til alle dem,
som var med til at stemme Nightology Records ind som Årets Label ved weekendens store Club Awards show.

One Comment

  1. Stine S. Termansen says:

    Hej

    Er det stadig muligt at komme på gæstelisten?
    Fordi så er vi nemlig nogle stykker der gerne vil det.

    Ninna Schultz
    Christina F Jensen
    Marie B Jeppesen
    Sandie Hald
    Karina Nedergaard
    Bettina Børresen
    og mig
    Stine S. Termansen

    Håber det lykkes..

Leave a Reply